Malawi - The Warm Heart of Africa
Fair Track Safari byder velkommen til en kør-selv-rejse i det det sydlige Malawi. Vildtrige nationalparker, fascinerende bjerge, grågrumsede floder med krokodiller og flodheste, små landsbyer med flittigt dyrkede marker, større byer med entreprenante små virksomheder langs landevejen, og smukke Lake Malawi ligger som perler på en snor på den nøje tilrettelagte rute. Majete og Liwonde nationalparker byder på spændende safari - begge nationalparker ligger omkring Shire floden - en biflod til Afrikas mægtige Zambezi. Mount Mulanje - et imponerende granit massiv midt i Rift Valley, som har inspireret J.R. Tolkien til hans eventyr, samt Zomba plateau giver Jer mulighed for bjergbestigning og vandring. Rejsen slutter med et par afslappende dage på Mumbo Island - en lille eksotisk ø med rig mulighed for at snorkle, bade og kajakke. Lake Malawi er den dybeste af Rift Valley søerne - karakteriseret af dens enorme diversitet af cichlider, granitklipper og fiskeørne. Malawi er en overset turistdestination, som i disse år er i fuld gang med at blive “opdaget” i takt med at der har været nødvendige og vigtige investeringer i nationalparkerne med reintroduktion af mange vildtarter. Kendt som The Warm Heart of Africa, på grund af dens venlige befolkning.

Prisen inkluderer:
- Flyrejse fra Danmark til Malawi t/r
- Alle måltider på safari
- Safarikørsel i delt safaribil med pop-op tag til fotografering
Prisen inkluderer ikke:
- Rejseforsikringer og afbestillingsforsikring
- Visum til Malawi (skal søges på forhånd)
- Drikkevarer
- Drikkepenge
Mulige tilkøb:
- Bjergvandring på Mount Mulanje
- Ekstra dage på ruten
- Bestigning af bjerge
Pris per person i delt dobbeltværelse:
xx.xxx Dkr
Prisen afhænge af sæson og hvor mange I rejser sammen.
Tilbuddet skræddersyes.





