Botswana

Botswana

Home > Botswana

Botswana er absolut blandt mine favoritter når det kommer til safari. Landet er på størrelse med Frankrig og har en befolkning som i København. Der er altså masser af plads til naturen og samtidig har naturbevarelse og beskyttelse højt politisk prioritet. 



Okavangodeltaet er en fortryllende økosystem, som har status blandt UNESCOs verdensarv. Her fluktuerer naturen med årstiderne. Angolas regn samles langt mod nord, og der går 6 måneder inden vandmasserne har bevæget sig over kontinentet langs flodsystemerne for til sidst at munde ud i deltaet, der ligger midt i det tørre ørkenlandskab nord for Kalahari. Det er fascinerende naturområde skabt af geologisk processer for millionvis af år tilbage da Gondwanaland blev splittet og kontinenterne drev fra hinanden. Jordskorpen hævede sig, og i stedet for at flyde mod havet tømtes floderne i en basin. Samtidig er det en vild årlig forvandling fra tørt landskab med små vandveje til oversvømmet delta med tusindvis af små øer. Og så er der utrolig mange dyr der lever her - det er simpelthen en fantastisk oase af vildt.

Øst for Okavangodeltaet ligger Moremi Game Reserve, der siden 1963 har været udpeget beskyttet reservat af den tidligere Chief Moremi’s kone. Det er et meget vildtrigt område der er populært for safarier. Flere tilstødende lokale landområder er siden blevet inddraget i naturbeskyttelsen og er også bleven populære safariområder. Tourismen er et vigtigt incitament for de lokale at beskytte deres vildt.



Chobe National Park som grænser op til Zimbabwe i den nordlige del af landet er kendt for sine store elefantkoncentration. Chobefloden er en permanent kilde til vand.


Nxai Pan National Park og Makgadikgadi Pan udgør kæmpe store salt sletter  - som kan ses fra rummet! De er levn af store saltvandssøer der tørrede ud tusindvis af år siden. Nogle år med meget regn fyldes de kortvarigt med vand igen.


Kalahariørkenen er et beskyttet reservat, og udgør et af verdens største reservater. Her i det ekstremt tørre landskab har dyr adapteret til at overleve de barske forhold.   

Share by: