Om Fair Track

Om Fair Track

Home > Om Fair Track

Pay back... Gør en forskel

På et kontinent, der i århundrede har været præget af udenlandsk udnyttelse af naturen og kulturen er det min mission, at bidrage til at det er de lokale i Afrika der skal kunne leve af de turister der valfarter til deres skattekiste af vilde naturoplevelser. Det er en vigtig del af begrebet bæredygtigt turisme, og mit grundlag for at stifte Fair Track Safari.


Jeg rådgiver jer omkring valget af destination i forhold til jeres ønsker og drømme, og sætter Jer i forbindelse med de bedste, kompetente lokale guider og lodge ejere. Sammen skaber vi oplevelser for livet, værdi og fair lokal vækst. Jeg sætter en ære i at give Jer den bedste personlige service i branchen.


Jeg ser meget frem til at sende dig afsted på din rejse til Afrika!

Eva Hellemose

Hør eva fortælle om hendes barndom i Afrika, uddannelse og hvordan hun nu skaber Afrika oplevelser

Partnere

Jeg samarbejder med lokale partnere: dem, der har naturperler, der beriger deres omgivelser og deres gæster, samt med lokale guider, der ud over at være professionelle, elsker at formidle deres kultur og natur, og med venlighed gør en forskel lokalt der hvor de bor. Sammen sikrer vi at jeres rejse bliver tryg, spændende og tilpasset til jeres ønsker. Nærkontakten giver Jer autentiske og personlige oplevelser. Mine partnere er nøje udvalgt baseret på et fælles værdisæt. Vi arbejder sammen om at skabe fair og gennemsigtige rejser.



Det handler om visioner, mål, mennesket bag selskabet, respekt, ydmyghed og empati. Ganske enkelt skal hver enkelt kunde fornemme sjælen i selskabet, for her er det hjertet der driver værket!   

Eva's biografi

Jeg har altid elsket Afrika. Ikke et enkelt sted, men alt det som er indbegrebet om Afrika - dens natur, kultur, tempo og charme. Jeg er vokset op i Tanzania og Malawi, hvor jeg gik i skole indtil jeg blev 11 år. En vild og bekymringsfri barndom hvor jeg befandt mig lige hvor jeg hørte til. Kontrasten af teenage år i Danmark var fornuftige, omend jeg længtes efter Afrika.  Færdig med gymnasiet var der kun en ting der var sikker... Afrika ventede! Jeg havde halvanden eventyrlige år på opdagelse i en gamle folkevognsrugbrød med min ungdomskæreste. Indbegrebet af frihed! Senere fandt jeg vej til Sydafrika, hvor jeg tilbragte 3 år og læste en bachelorgrad i vildtforvaltning på universitetet.


Kandidateksamen var forankret i København, men med et halvt års feltarbejde i Malawi til specialet: Local Involvement in Conservation. Rejsebranchen fik fat i mig ved et tilfælde, og det var en meget smart måde at forene min tilværelse på begge kontinenter. Jeg har efterhånden arbejdet i rejsebranchen i 9 år - som safariguide i Afrika, og som produktionsansvarlig og rejsekonsulent i to forskellelige større bureauer. Jeg har indblik, indføling og netværk i Afrika og nu er min mission at gøre en forskel gennem fair turisme….

Praktiske Informationer

Nedenfor er forskellige emner med praktiske informationer. Finder du ikke svar på dine spørgsmål, eller er der noget der giver anledning til andre spørgsmål, så ring endelig, og jeg skal hjælpe dig med at forberede dig til din rejse.

  • Coronavirus

    Ved rejser til udlandet i en tid med coronavirus/COVID-19, bør du være opmærksom på en række forhold. Det er op til dig selv at undersøge forhold, der kunne være relevante for lige din situation inden, du rejser. Det anbefales, at du inden afrejse forholder dig til: 


    Udenrigsministeriets rejsevejledning

    Lokale indrejserestriktioner på ambassadernes hjemmeside

    Lokale testmuligheder fx ved behov for test inden hjemrejse eller ved sygdom

    Rejseforsikring

    Krav ved hjemrejse og hjemkomst til Danmark  

  • At rejse med børn

    Vælg en privat rejse. Det er mest afslappende for Jer, og giver mulighed for at tilpasse dagene efter jeres behov og ønsker.


    Sørg for at der er masser af tid til at slappe af. I min familie, skal der helst være en pool… så er der altid lejlighed for at køle af, slappe af og lege.


    Beskyt Jer mod myg, og sol, vær omhyggeligt med håndhygiejne og drik rigeligt med væske.


    Husk ved indrejse med børn til Sydafrika er der en del formaliteter der skal være på plads inden man rejser!

  • Rejseforsikring og afbudsrejseforsikring

    Det er jeres ansvar at sørge for at alle er dækket af en gyldig rejseforsikring. Nogle har inkluderet rejseforsikring i deres private forsikringer så check op på hvad de dækker.


    Det anbefales at du tegner en afbestillingsforsikring. Denne skal sikre at I kan få refunderet jeres rejseudgifter skulle I blive forhindret i at rejse på grund af pludselig sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie. Afbestillingsforsikringer skal være tegnet i forbindelse med bestillingen af rejsen. 


    Vi kan godt hjælpe Jer med at tegne både rejseforsikring og afbestillingsforsikring hos Europæiske Rejseforsikring, som vi har et samarbejde med.

  • Drikkepenge

    Drikkepenge er en del af Afrikas service som det er svært at gøre meget ved. Fair Track Safari stiler efter at samarbejde med partnere der allerede gør masser af godt for deres omgivelser, og hvor drikkepenge ikke er en nødvendig indtægt for de ansatte, men en påskønnelse fra gæsten. 


    Der er forskellige kutymer fra land til land og fra sted til sted. Den her boks har 3 nøgler, og er at finde ved receptionen. Det vil sige at der deles blandt alle ansatte - både dem der har direkte kontakt med gæsterne, samt alle dem der arbejder bag scenen og stadig er vigtige brikker i den totale oplevelse. Hvis du har mulighed for det og du er glad og tilfreds, så vær generøs - det er god karma! 

  • Husk at drikke rigeligt med væske

    Solen og varmen i Afrika er kraftigere end vi er vant til. Vi skal huske at drikke mere end vi plejer. 


    Dehydrering er oftest den hyppigste årsag til at få et ildebefindende. Man sveder mere end man plejer og kroppens saltbalance bliver også påvirket. En salt/sukker opløsning er løsningen hvis man er blevet dehydreret. 


    Men sørg for at I drikker rigeligt inden, og spis gerne salte snacks til - nødder, chips og kiks. Med små børn på rejse, der ikke er gode til at drikke har jeg ofte bestukket dem med en slikkepind, is, eller en hvad de ellers rigtig gerne ville have - væske er vigtigt! 

  • Persondatapolitik

    For at en kunde kan indgå aftale med Fair Track Safari, er det nødvendigt at indsamle følgende oplysninger:    


    • Navn • Adresse • Telefonnummer • E-mailadresse 


    Desuden skal vi have navne som de står i passet, på alle medrejsende, samt fødselsdag på børn under 18 år, samt rejsende over 65 år. Personoplysningerne registreres hos Fair Track Safari og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via Fair Track Safaris hjemmeside, sikres det, at dette altid sker ved afgivelse af den rejsendes udtrykkelige samtykke, således at den rejsende er informeret om præcis hvilke oplysninger, der indsamles, og hvorfor. Fair Track Safari opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til Fair Track Safari videregives eller -sælges på ingen måde til tredjemand, og Fair Track Safari registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Som registreret hos Fair Track Safari har den rejsende altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Jf. Persondataloven har den rejsende også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om den rejsende. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til Fair Track Safari via e-mail eva@fairtracksafari.dk. 

  • Forbud mod indførelse af planter

    Som rejsebureau er vi forpligtigt til at informere alle rejsende om reglerne for indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU.

    Reglerne om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU følger af

    Plantesundhedsforordningen, som trådte i kraft 14. december 2019.

    Reglerne medfører, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.

    Yderligere informationer kan findes på hjemmesiden til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (https://lbst.dk/)

Share by: